Novarolis betyder ny Ro - med hypnose
Hypnoseterapi for bedre selvværd
Selvværd / selvkærlighed handler om, hvordan du grundlæggende ser på dig selv – din følelse af at være god nok, værdifuld og fortjent til kærlighed, respekt og glæde. Det er ikke noget, du opnår gennem præstationer eller andres mening om dig, men noget, der kommer indefra. Når selvværdet er lavt, kan det påvirke alle områder af livet – fra relationer og arbejde til dit mentale og fysiske velvære. Et sundt selvværd giver ro, styrke og frihed til at være dig selv uden frygt for ikke at slå til.
Lavt selvværd kan have dybe rødder. Ofte stammer det fra barndommen, hvor vi måske ikke har fået den kærlighed, anerkendelse eller tryghed, vi havde brug for. Måske har vi oplevet svigt, kritik eller situationer, der langsomt har brudt vores tro på os selv ned. Når vi vokser op med disse oplevelser, lærer vi ubevidst at tvivle på vores egen værdi – og vi mister forbindelsen til selvkærligheden.


Mangel på selvkærlighed kan vise sig på mange måder:
vi føler mangel på kontrol over vores liv
vi stiller urimeligt høje krav til os selv
vi føler os ikke gode nok
vi søger konstant bekræftelse udefra
vi har svært ved at sætte grænser
vi føler os tomme, usikre eller fastlåste
vi har problemer med vægten
vi bliver syge
Hypnoseterapi er en effektiv og nænsom metode til at arbejde med lavt selvværd. Gennem hypnose får vi adgang til underbevidstheden – den del af sindet, hvor mange af vores grundlæggende overbevisninger og mønstre ligger gemt. Her kan vi finde frem til, eller kan hele de oplevelser og beslutninger, der har formet din følelse af ikke at være god nok, og forvandle dem.
Under hypnosen guides du til en dyb, afslappet tilstand, hvor sindet er mere modtageligt for positive forandringer. Vi arbejder med at genopbygge din indre selvtillid, styrke din selvkærlighed og skabe nye, sunde overbevisninger om, hvem du er – og hvad du fortjener.
Når du begynder at føle dig god nok indefra, ændrer alt sig: Dine relationer, dine valg og din måde at se dig selv på. Hypnoseterapi hjælper dig med at finde tilbage til den kærlighed, der er din grundlæggende fra du blev født – du har måske bare glemt, hvordan den føles.


Novarolis Hypnose
Gennem hypnose hjælper jeg dig med at låse op for dine egne resourcer
CVR 45527824 (Loralis)
© 2025. All rights reserved.
Der er ophavsret/copyright på alle billeder og materialer




